BOGHVEDE GRANOLA

Jeg er kæmpe fan af morgenmadsprodukter og det gælder alle salgs men særlig granola! Faktisk er jeg så vild med det, at jeg nemt kunne spise det som dessert eller snack og ikke bare til min morgenmad. 

Som nævnt elsker jeg granola og især den slags som kommer i store klumper, er sund og som er let at lave. Hvis du dog ikke er til de store stykker, kan du bare brække granola’en til mindre klumper. 

Man kan selvfølgelig altid købe morgenmadsprodukter, særligt dem “uden tilsat sukker” er populære. Men jeg lover dig for, at hvis der ikke er sukker i, så er der bare tilsat noget der ligner. Så gør din krop og din pengepung den tjeneste at handle ind til din egen hjemmelavede granola!

Opskriften er en meget sundere version end den du finder på supermarkedets hylder, den er høj i protein, fibre og gode fedtstoffer som din krop elsker! Den smager skønt af chokolade og så har den en “sweet and salty” præg. 

Min opskrift på boghvede granola er chunky og lidt for let at snacke på…

Ingredienser
  • 3 dl Boghvedekerner 
  • 2 dl Poppet quinoa 
  • 3 dl Havregryn 
  • 1 dl Nøddesmør
  • 1 dl Agavesirup 
  • 1 tsk Salt 
  • 3 spsk Kakao
  • 1 tsk vanilje ekstrakt  
Fremgangsmåde
  1. Formvarm ovnen på 180 grader
  2. Kom alle tørre ingredienser i en skål og bland indholdet sammen før nøddesmøren og siruppen blandes i. 
  3. Tilsæt de våde ingredienser og vend granola’en et par gange, så alt er blandet med hinanden.
     
  4. Hvis du også elsker “klumper” så sørg for at presse massen godt ned på et bagefad så der ikke er nogen lufthuller! Herefter bages det i 15-20 minutter.
  5. Lad granola’en køle helt ned før det brækkes i stykker til den ønskede størrelse.
  6. Sådan, en omgang lækker hjemmelavet granola som jeg vil garantere alle i familien vil elske! 

Er du ikke så meget til kakao? http://plantebaseretliv.dk/sund-crunchy-granola-kanel-og-karamel/

2 tanker om “BOGHVEDE GRANOLA

Skriv et svar