Mere om PlantebaseretLiv

Hej med dig og velkommen til min blog!

Mit navn er Cecilie-Liv, en madglad pige fra det Sydligste Sønderjylland. Til daglig læser jeg professionsbacheloren “Ernæring og Sundhed” på VIA universitet og mine opskrifter tager således også udgangspunkt i min faglige viden.

Mad for mig handler om oplevelser, nærvær, kreativitet, samvær, udfoldelse og selvfølgelig smag. Jeg tror på, at vi skal nære vores krop, jeg tror på, at vi skal spise sundt, helhedsorienteret og kvalitetsbevidst. MEN jeg tror også på, at maden skal smage godt og at der skal være plads til alt det hjertet begærer. “Vi skal nære vores krop men også vores sjæl”. 

Hvis du gerne vil have at din krop skal elske dig, skal du også elske den. Kroppen er en fuldstændig fantastisk maskine, den er et fysisk mirakel som vi er heldige at leve i dag ud og dag ind. Respekter den, elsk den, giv den alt det den ønsker, for du får ikke en ny!   

Kærlighed er hvad jeg, kort sagt, forbinder med mad. Min blog er baseret på min egen livsstil, som indeholder alt det gode fra køkkenet. Gode råvarer med masser af grønt og frugt, bælgfrugter, nødder og kerner. Plantebaseret Liv er en madblog der forsøger at skabe smagfuldt, sundt og ikke mindst skøn mad!

-Knus