Islagkage med hindbær og citron

Vejret er skønt herhjemme i Danmark og det har inspireret mig til at lave denne islagkage med hindbær og citron. En frisk, sund og skøn dessert til de varme dage, som ovenikøbet er nem at lave.

Bunden består af 7 enkle ingredienser og så er den sødet med abrikos og dadler. Islaget er endnu simplere og kræver kun 5 ingredienser som danner en cremet og blød konsistens. Denne islagkage med hindbær og citron er spræng fyldt med smag og farver!

Så længe du har en minihakker tager opskriften ikke mere end 5 minutter at slå sammen, så snart nødderne er færdigbagt. Når kagen har stået på frys et par timer, skal den gerne stå 15-20 minutter på bordet inden servering.

Hvis alt ikke bliver spist, holder denne islagkage med hindbær og citron sig godt i fryseren indtil næste omgang.

Efter optøning i 2 timer på køl

Ingredienser

Bunden
  • 80 gram valnødder
  • 1/2 citronskrald
  • 2 dl dadler
  • 1 dl abrikos
  • 1/2 dl vand
  • 1 dl revetkokos
  • nip salt
Islaget
  • 1 dl hindbær
  • 1 tsk vanilje ekstrakt
  • 1-2 spsk honning
  • 1 banan
  • 1 dåse så fed som muligt kokosmælk

Fremgangsmåde:

  1. Start med at sætte din kokosmælk på køl natten over eller i fryseren i et par timer. (Dette step er NØDVENDIGT, da det skiller vandet og kokoscremen fra hinanden i dåsen og det er KUN cremen du skal bruge)
  2. Når kokosmælken er klar sættes valnødderne i ovnen på 180 grader i 12 minutter- indtil gyldne. Kom revet kokos i ovnen de sidste 5 minutter af tiden.
  3. Blend dadler, abrikos, citronskrald, vand og salt i en minihakker.
  4. Når nødderne og kokos er færdig kommes de over i minihakkeren og blendes med.
  5. Nu skulle du gerne have en fast dej, som kan presses ned i et fad.
  6. Islaget: Smid hindbær, honning og vanilje i en gryde og lad det koge indtil hindbærene er bløde.
  7. Del kokosmælken således at det kun er cremen du smider i minihakkeren. Vandet skulle gerne ligge i bunden af dåsen mens kokoscremen sidder på toppen. Det er det du skal bruge.
  8. Kom nu alle ingredienser til islaget i en minihakker og blend indtil der er dannet en cremet masse.
  9. Islaget hældes over bunden og stilles på frys et par timer.
  10. Tag kagen ud 15-2o minutter før servering så den er blød og cremet at bide i.

Sidste opskrift: http://plantebaseretliv.dk/kokos-karry-med-linser-og-ingefaer/

2 tanker om “Islagkage med hindbær og citron

Skriv et svar