CREMET QUINOA GRYDE

Her i årstidskiftet elsker jeg en varm, cremet og fyldende ret, som ikke kræver meget tid eller besvær. Derfor biksede jeg denne gryderet sammen, som endte med at være lige dét vi havde brug for på en kold og regnfuld søndag. En sund aftensmad som er let at lave og som smager skønt.

Retten er i sig selv utrolig nem at lave og ikke specielt tidskrævende, men er man alligevel lidt for presset til selv at lave marinaden, er jeg sikker på at retten fungerer lige så godt med en købt!

Hjemmelavet tomat-marinade

En sund aftensmad med smag af paprika og kokos, en fyldig og blød konsistens til at varme kroppen med. Både indefra men også mens den nydes!

Sund aftensmad – cremet – lækker- smagfuld
Tomatmarinaden: 
  • 8 stk. tomat 
  • 1 stort løg 
  • 3 fede hvidløg 
  • Olie + salt
Gryderetten:
  • 1 stang Selleri
  • 1/2 tommelfinger Ingefær 
  • 1 medium sødkartoffel 
  • 2-3 dl Quinoa
  • 2 tsk Fivespice 
  • 1 tsk smoked paprika 
  • 3 tsk Paprika 
  • 2 spsk Gærflager 
  • 1 dåse kokosmælk
  • Marinaden
  • 2 spsk Soya 
  • 1 stor spsk Tahin
Fremgangsmåde: 
  1. Start med at skære tomat og løg i store skiver og smid dem over i et ovenfast fad. Tilføj de hele hvidløg (med skrald), en smule olie og salt og kom det i ovnen ved 180 grader i 20-25 minutter. 
  2. Når grøntsagerne er bagt færdige blendes det sammen til en ensartet masse, sørg her for at presse hvidløgene ud af deres “skal” før at de blendes med. 
  3. Steg selleri og ingefær i lidt olie i gryden og tilsæt efter et par minutter de nævnte krydderier. Lad smagene stege på panden før de skivskårne kartoffelstykker og quinoa tilføjes. 
  4. Når karftoffelstykkerne og quinoa er blevet vendt et par gange i krydderierne, tilføjes den hjemmelavede marinade, kokosmælk, tahin og soya. Lad det boble i 15-20 minutter indtil kartoflerne er bløde og quinoa er færdig. 
  5. Servér eventuelt retten med rosiner og en frisk avokado creme.

Anden ret med quinoa: http://plantebaseretliv.dk/blomkaalshoved-i-ovnen/

Skriv et svar