BOUNTY-KAGE

Kokosfan? Også mig. Hvis du mangler en opskrift på en sund dessert der skal feje benene væk under dine gæster, så er den her Bounty-kage lige noget for dig. Opskriften er simpel, sund og fyldt med gode fedtstoffer og næring!

Selvom det er en sund Bounty kage, lover jeg dig for, at den vil tilfredstille alle dine ønsker! Bunden er lavet på min tidligere opskrift “fudgy Brownie” som fungerer perfekt til den søde og runde kokoscreme, der smelter i munden på en.

Inden servering vil jeg anbefale at tage kagen ud af fryseren godt og vel en time før. På den måde får den en lækker, cremet og blød konsistens, som hvis du satte tænderne i en softice på en varm sommer dag… 

Hvis ikke den beskrivelse sætter følelser igang, så må du virkelig hade kokos. 

God fornøjelse! 

Ingredienser:

*Hvis ikke man kan finde kokoscreme (mindst 30%fedt) kan man bruge 2 dåser så fed som muligt kokosmælk og stille dem på køl natten over eller på frys et par timer. På den måde vil vandet og kokoscremen skille sig i dåsen. Herefter bruges kun kokoscremen i dåserne, således at vandet der er separeret fra IKKE blandes med.

Fremgangsmåde:
  1. Start med at lave browniebunden.
  2. Bruger du almindelig kokosmælk og ikke kokoscreme, sættes dåserne på frys eller køl som beskrevet.
  3. Ellers kommes alle ingredienser over i en skål og piskes med piskeris.
  4. Press brownie-dejen I bunden af en kageform (21 cm) og hæld kokosblandingen i formen.
  5. Pynt eventuelt kagen med smeltet chokolade, kokostern og bounty-kugler (opskrift kommer snart)
  6. Sæt kagen på frys og tag den gerne op 1 time før servering i køleskabet..
  7. Sådan, et stykke lækker, sund dessert som forhåbentligt bliver et hit bland din familie eller venner!

Lad mig endelig høre hvad du synes om kagen og ellers håber jeg på, at kunne have inspireret til at servere en lækker vegansk og sund dessert til din næste middag

Knus

2 tanker om “BOUNTY-KAGE

Skriv et svar