FUDGY BROWNIE

Sunde fudgy brownies?
Denne opskrift er en sikker vinder og jeg lover dig, du bliver ikke skuffet! Selvom det er sunde brownies, så smager de helt fantastisk. De er bløde og fyldige, de har en rund og mørk smag af kakao og så giver de bagte hasselnødder et præg af nutella. What is not to like?

JA, jeg ELSKER chokolade. Chokolade kuglerne, chokolade granola’en, chokolade kagen, chokolade hele dagen! Selvom jeg elsker chokolade prøver jeg altid at bruge det på en sundere måde og det vil denne opskrift på sunde fudgy brownies også bære præg af.

Opskriften er KÆMPE favorit hjemme hos mig og den er perfekt at tage med i diverse selskaber, hvem elsker ikke brownies? Særligt når de er pakket med smag, er fudgy, fyldige og ikke mindst sunde.


Opskriften er super nem og kræver kun 5 ingredienser samt en foodprocesser. Selvom brownie opskriften er enkel, så fortvivl ej, de er fulde af smag!

Antal: 6 stykker brownie
Ingredienser:
  • 150 gram hasselnødder
  • 30 gram havregryn
  • 2 spsk 100% rå kakao
  • 1 tsk salt
  • 200 gram dadler (+ evt lidt vand)
Fremgangsmåde:
  1. Start med at riste hasselnødderne ved 180 grader i 10-12 minutter.
  2. Blend herefter havregryn, salt og kakao i en foodprocesser indtil havregrynene er blevet til mel.
  3. Når hasselnødderne er færdige kan de smides over i foodprocesseren og blendes med. (Ønskes der en mere “dewey” konsistens, kan hasselnødderne blendes til smør*.- Dette kræver dog mere tid)
  4. Tilsidst tilsættes dadlerne og det hele blendes til en ensartet masse.
  5. Dejen skal gerne være fast, således at den let kan presses ned i et fad og stilles på køl eller frys natten over. (jeps de skal IKKE bages)
  6. Server dem kolde og smelt eventuelt lidt chokolade henover før servering.

    *Hvis hasselnødderne skal blive til smør, kræver det tid og en kraftfuld foodprocesser. Det tager omkring 10-12 minutter, ved konstant “blending” og hver gang hasselnødderne ligger sig på siden af foodprocesseren, skrabes kanten ned og processen fortsættes.

    Har alt den snak om chokolade givet dig lyst til mere? http://plantebaseretliv.dk/chokolade-smoer/ – det tænkte jeg nok 😉

En tanke om “FUDGY BROWNIE

Skriv et svar