VARMENDE POWER SALAT

En salat er ikke kedelig, faktisk er salat alt andet end kedelig. Det er kun fantasien der sætter grænser, når det kommer til at bikse en lækker, sund og mættende salat sammen.
Mangler du alligevel lidt inspiration til at serverer salat som hovedmåltid, så får du her en alletiders opskrift på en sund power salat.

I går lavede jeg denne skønne salat med alle rester fra køleskabet. Det er ikke altid jeg laver så mange komponenter i én salat, men nogen gange, når jeg har tid, elsker jeg at tilføje så mange elementer som muligt. På den måde får jeg både flere næringsstoffer og smag.

Det tager ikke lang tid, selvom der er mange forskellige ting, da de meste kan passe sig selv, mens man går i gang med noget andet.

Det er en sund power salat som ikke bare smager fantastisk med som også mætter og fylder dig med alt den energi du har brug for!

Komponenter:

  • Bagte rodfrugter
  • Quinoa mos
  • Smørsovs
  • Nøddedrys
  • Frisk grønkål
  • Hummus

Alle dele af salaten kan selvfølgelig skiftes ud, ligesåvel som du selv kan eksperimentere med, hvilke grøntsager der passer dig bedst!

Ingredienser:
  • Bagte rodfrugter: sødkartoffel og rødbede
  • Quinoa mos: 2 dl Quinoa, 1 dåse tomat, 1 terning boullion
  • Smørsovs: 1/2 citron, 1 tsk plantesmør, 2 fede hvidløg, forårsløg
  • Nøddedrys: Blandede nødder og kerner, rosemarin, salt
  • Hummus: købt eller hjemmelavet (opskrift kommer)
Fremgangsmåde:
  1. Tænd ovnen på 180 grader og skær kartoffel og rødbede i skiver, lad dem bage i ovnen i 35-40 minutter uden olie eller salt.
  2. Hæld quinoa, hakket tomat og boullion opløst i lidt vand, i en gryde og lad det simre i 10-12 minutter indtil quinoa’en er blød og væsken fordampet.
  3. Smørsovsen er lige til, alt smide på panden og steges et par minutter indtil duften synger i køkkenet.
  4. Mos nødder, rosemarin og salt i en morder og drys rodfrugterne når de er ude af ovnen.
  5. Til sidst samles salaten i en stor bowl, med frisk grønkål overhældt med smørsovs og hørfrø, kom rodfrugterne og quinoa mosen ved siden og top eventuelt salaten af med kokos og humus.

Andre opskrifter med quinoa: http://plantebaseretliv.dk/cremet-quinoa-gryde/

Skriv et svar